Hypnose – Søvnløshed og problemer med søvn
Hypnose bliver af mange opfattet som en slags søvn. Historisk troede man at hypnose var en søvntilstand, hvorfor termen hypnose også kommer fra navnet på den græske søvngud hypnos. Men man er blevet meget klogere siden og ved nu, at hypnose ikke har meget at gøre med søvn. Hypnose er en vågen tilstand. Navnet er det dog ikke lykkedes at ændre, da det har sat sig for godt fast.
Har du oplevet at ligge og spekulere i sengen om aftenen, så du ikke kan falde i søvn, sover du for let eller vågner bare for tidligt. Så er du ikke alene. For de fleste har oplevet søvnproblemer i korte eller længere perioder af livet. Hvis det sker sjældent og sker med en tydelig forklarlig grund eksempelvis på grund af nervøsitet op til en eksamen eller anden stor begivenhed, vil søvnproblemerne højst sandsynligt forsvinde væk efter begivenheden. Ellers kan du få hjælp til at bearbejde nervøsiteten eller bekymringerne, så du opnår mere ro og lettere kan falde i søvn.
Men der kan også være skabt et mere grundlæggende problem i forhold til selve søvnen. Det kan eksempelvis være en frygt for, at der skal ske noget slemt mens man sover, eller at man er bange for at gå glip af noget vigtigt. En periode med søvnløshed kan også blive vanemæssig eller gøre, at man bliver bange for ikke at kunne falde i søvn, hvilket ender med at holde én søvnløs. Det vil sige, at bekymringen for følgerne af manglende søvn skaber selve søvnproblemet.
Uanset om søvnløsheden skyldes følelser i forbindelse med store begivenheder, grundlæggende problemer med søvnen eller at søvnløsheden er blevet en vane, så vil hypnose højst sandsynligt kunne hjælpe. Så det er den eneste relation der er mellem hypnose og søvn.
Typisk antal behandlinger ved søvnproblemer er 2-4 behandlinger.
Ofte er det en god idé at supplere behandlingen med lydfiler, som kan skaffes i forbindelse med behandlingen.
Her kan du læse om hypnose lydfiler
For en hypnose behandling i Aarhus, kan du kontakte Jeppe Schjøtz fra Aarhus hypnose klinik. For kontaktoplysninger på Jeppe kan du se under fanebladet Kontakt:
Kontakt hypnotisør Jeppe Schjøtz
Interessant information om søvnens historie
På denne side kan du finde nogle interessante og måske også nye informationer om hvordan kulturen omkring søvnen har ændret sig meget over tid.